Toughest Oslo 2016 – Anmeldelse

Tanken om en OCR tur til Toughest Oslo, startede allerede tilbage i december 2015. Et legendarisk løb vi i vores første sæson havde hørt rigtig meget godt om. I et øjebliks sindsyge, eller blot høje af for meget sukker i hyggekaffen, Købte vi en fuld pakke online… 10 min efter stod vi med kvitteringer på 3 startnumre, flybilletter til Oslo og hotelbooking… JAAAA nu var årets løb fanstejleme i kalenderen.

Endelig blev det fredag d. 2 September og teamet var atter samlet, til det der skulle blive vores  hidtil største OCR eventyr. Med Billund som kulisse til rejsens første akt, sugede vi maverne ind og trak de spændte kroppe igennem security. En ny deodorant lettere, spændte vi flyselen og overgav den næste lille time vores skæbne til flyets kaptajn. Nøøøj stemningen var høj, vi glædede os vist lige meget til at komme igang med morgendagens stroppetur. Ikke engang da udlejningsbilen viste sig at være en Susuki Vitara sank humøret.

Vi kom hurtigt ind på hotellet, blot for at smide alle vores ting og gå tilbage til bilen… Vi var alle så spændte på at se Holmekollen at vi næsten ikke formåede at tale med hinanden. Vi fik straks drejet GPS’en ind på adressen og efter en smuk smuk tur på 7 km, var vi der endeligt. Der stod hun, I al sin pragt og helt uvirkelig som en arkitektonisk dinosauer strakte hun kækt halsen op mod den blå sommerhimmel. Wow den skihopbakke er bare for sindsyg, synes vi at tænke i “kor”. Michael og Jan var total tændte, og Jess var som sædvanlig piv nervøs. Denne gang nok også pga de operatoner han på det seneste havde været igennem. Den sidste blot 14 dage før dette løb. En jysk spadsertur rundt i startområdet afslørede en vidunderligt set-up, men gamle klassikere og et par nye rigtige fede af slagsen. Flere var som os mødt op, for lige at kigge og måske teste teknikken en enkelt gang eller to. Vi valgte at spare kræfterne og bruge al energi på at smile. For det her var virkelig noget at smile af. Inden afgang fandt vi en smuk udsigtspost, hvor vi lige tog 30 sekunders mental opladning.

Nå, tilbage til Oslo og få lidt aftens mad, og derefter tid til lidt hygge på Hotellet. Med fællesdans og masser af tomme kalorier blev der fyldt på depot. Minibaren var tom, så pladsen blev brugt som væskedepot for nattens hydrering. Vejrprognosen lovede sommer og sol, så der skulle forberedes med rigelig indtag af vand og salt.

Lørdag d 3 September stod Teamet tidlig op, og gjorde os klar. Ned at spise morgenmad, og få fyldt lidt op. Vi havde åbentbart ramt dagen hvor der kørte fisketema fra morgenstunden. Vi nøjedes dog med lidt frugt og kaffe. Bilen blev pakket og så hurtigt tilbage mod Holmekollen. Som altid var vi i rigtig god tid – det er efterhånden en tradition vi ikke helt tør bryde med. Efter udlevering af vores løbsnumre, stimlede vi sammen og satte kursen mod dannebro. Flaget indikerede det sted hvor en stor gruppe fra Danmark var samlet. Et par stykker fra gruppen havde løbet løbet et par gange tidligere, så værdifuld insight viden blev delt. Det tog toppen af nervøsiteten. Kroppen sitrede og benene rastløse og fyldt med små spænding, nu skulle vi bare se at komme afsted. Med Humøret skruet helt op, gik vi en kort runde inden starten gik for elite løberne. Vi tog plads tæt ved start for at få det hele med. Nu skete det 4.3.2.1 GOOOO… DAMMM Eliten har det høje tempo på fra start, selv på den stigning som løbet lagde ud med.
Kort efter gik vi op til bilen, og gjorde os klar. Tøjet og sko blev skiftet, og vi var klar.
Tilbage til start, musikken var høj… DET NU..Starten gik, og vi lægger ud med en lille bakke trapper, cargo-net, halmballe op af bakke… Så vi i gang. Turen gik igennem det smukkeste natur, og igennem 40 super fede forhindringer som Rings, Tampolin jump i vand, Up Hill extreme, Spinning Wheel, Big wall, incline wall, carry a log, traverse walls, og mange mange flere. Den ene forhindring federe, sjovere og hårdere end den tidligere. Dette var vores 4 Toughest, og det var tydeligt at mærke rutinen slå til. Vi kendte forhindringerne og havde i modsætning til sidste år, nu 100% styr på krop og teknik.  Kunne man ikke gennemføre en forhindring, var der som der altid er i Toughest en straf. Straffen i deres løb er udmålt så den svarer selve forhindringen i tid og hårdhed. Eksempel, hvis man ikke kunne tage den 50 meter svømmetur i det kolde vand, så var straffen at løbe 250 meter op af en skråning, og tilbage igen (og der var 2 kontrollører, som Jess fik hilst på). Ca halvvejs i løbet mødte vi den første vandpost.. PUHA, den måtte gerne have været der noget tidligere, væsken var tiltrængt. Desværre kom vandpost nr. 2 først kort før vores sidste forhindring. Fyldt op så det klukkede i maven stod vi bunden af Skihopbakken og kiggede op… FUCK!!.. Vi skal helt der op hvor de små prikker står.. Michael og Jan lagde godt ud, og kom godt af sted. Jess løb et par meter, og måtte så konstatere af vinklen var så høj at ham var nødsaget til at kravle på alle 4 hele vejen op. Denne stigning træk så umenneskeligt meget syre frem i ens ben at selv en citron var hensat til anden pladsen. Men med synet af ren betonunderlag, og derefter kun 5-6 meter til målstregen blev de sidste kræfter mobiliseret.

Endelig der var målstregen, og det ”Race Bling” der senere skulle stå som bevis for gennemførsel. På toppen vende vi blikket ud over Oslo, fjorden og de magiske landskab. Må indrømme at udsigten føltes som den smukkeste til dato.
Toughest har igen igen leveret varen. Deres set-up er second to none. De har til dato aldrig skuffet os, trods vores forventninger stiger i takt med vores deltagelse.
Samme aften mødtes Team Bear med 8 andre danskere, og var ude i Oslo og spise. En perfekt afslutning på en ellers fantastisk dag, med de bedste oplevelser.

Se billeder fra ture her: TOUGHEST OSLO 2016