Tough Viking Copenhagen – anmeldelse.

Så blev det endelig d. 11 juni, dagen hvor bjørnene for føste gang skulle prøve kræfter med endnu en stor OCR spiller – TOUGH VIKING.

Forventningerne var helt i top, da vi forlod bygrænsen i Horsens, med bagagerummet fyldt op af selvtillid og kolde energidrikke. Vi vidste jo, at løbet ville trække os rundt på en min. 10 km meget hypet rute ved Amager strandpark. Et område der stadigvæk står højt på vores liste over gode OCR oplevelser, da Toughest sidste år leverede et løb til karakteren 12. Reebok som har overtaget Tough Viking havde inden løbet lagt op til  mange mentale udfordringer såsom “confined space” “high jump” “firejump” “ice” og “High voltage”, så det lovede godt – rigtig godt. Da vi som altid kom i god til frem til pladsen, brugte vi en time på at kigge lidt rundt på banens første del… Allerede her begyndte vi at tvivle på løbets struktur og indhold. 500 m fra start var første distanceskilt sat op med en indikation på 2km… what! Det må have været en praktikantfejl, videre drenge – positive tanker nu, det skal nok blive super godt. Som altid skal der lige tisses og bumme-lummes inden start, men hvor H#€&%*E var toiletterne…. Der var ingen opsatte toiletter, så vi måtte en tur rundt i området, indtil vi fandt et par offentlige af slagsen, hvor dagens første men ikke sidste kø viste sig – Øv.

Så var vi klar, stilhed og  god stemning i boksen ved startlinien. Forventningsfulde som jyske køer der skal på græs igen, efter en lang vinter i stalden. Foran os stod 10 importerede Svenske “rugbyspillere” som vi skulle kæmpe os forbi, før ruten rigtig startede. Personligt mener jeg, at denne type “forhindring” er fuldstændig ligegyldig, da den i høj grad er baseret på held og intet har med styrke eller koordinering at gøre. Men vi kom forbi, uden at blive moslet i jorden, so fare so good. Næste 3-4 forhindringer var: Under 3 bukke, balance over indløb, over væg og så kom endelig første vandgang… men what! På oversigtskortet stod der Highjump, men i realiteten var der tale om en 30 m svømmetur ud til et tårn på 2-2,5 m højde som man så skulle springe fra. Herefter 40 m svømmetur ind til stranden hvor løbet således fortsatte. Men de skulle vise sig ikke, at være den eneste ærgelige overraskelse på ruten. Skiltningen igennem de første 5 km må være målt som Svenske miles, for det passede bestemt ikke med virkeligheden. Efter skiltet med 5km mærket havde vi kun tilbagelagt ca. 3 km, det fucker lidt op i muligheden for at fordele kræfterne korrekt over ruten. Generelt var alle forhindringerne på første halvdel så dårligt lavet, at det var under det niveau vil selv vil være bekendte at  levere på en af vores gratis træningsevents. Små gravede grøfter i sandet, dækket til med billige spånplader, for bare at nævne en enkelt. Monkeybar var dog en undtagelse, den havde vi glædet os til, for her var der tale om en ny af slagsen. En buet facon på strukturen, der satte krav til styrke og teknik.. den havde vi øvet så meget at vi var meget selvsikre før vi trådte frem på posten. En forhindring vi ALDRIG før har lavet fejl på. Men men men, den var lagt lige efter vandgang, hvilket gjorde den spejlblank. Så hjælper det heller ikke, at der var særdeles mange løbere der på dagen havde valgt at bruge handsker, og vi forinden havde smurt os ind i vandfast solcreme. Anden halvdel af ruten var ikke meget mere motiverende. Største udfordring var de mange km løb i sand og vand. Mange standard forhindringer, hvilket selvfølgelig er nødvendigt, men det kræver samtidig, at man sætter nye og overraskende forhindringer ind. Ikke mindst for at bibeholde motivationen hos de mere rutinerede løberer. Dem var der INGEN af.. øv. Et godt eksempel på en forhindring hvor man havde valgt den nemme løsning var “rope climb”. Et reb på 2 m spændt op under en lille bro – svøm 10 m ud, klatre 2 m op og så var det slut. Ej COME ON, 2 m er ikke nok til at udfordre hverken nye eller gamle OCR deltagere. Ved mål kom der endelig en enkelt fed forhindring, RAMPEN og den var enorm, vil skyde den til en højde på 6 m. Vi valgte en bane med mindst vand på, tog tilløb og kom helt op… arghhhh mistede grebet i første forsøg. Nyt forsøg, sådan godt greb og så et eksplosivt ryk med overkroppen (som overhovedet ikke var blevet presset på ruten) og BUM vi stod på toppen. FEDT

Ved målstregen sladrede gps’en, 8,7 km totalt. Et godt stykke fra de proklamerede 10 km+. Vi tog ruten på 1 time og holdt os i den bedste 1/5 af alle deltagerne. Ikke imponerende, men må indrømme at min personlige motivation dalede en del langs ruten. Samtidig havde Jess fået et ordentligt trælår, så han ver ikke just flyvende på 2-halvdel af turen. Men det er jo ikke et rigtigt løb, hvis vi ikke har “race kisses” med hjem.

Trods alt, et løb der var den lange køretur værd. Primært baseret på det altid gode selskab med de andre bjørne, samt mødet med rigtig mange af vores venner fra den store OCR familie. Tak til alle jer vi fik tid til at snakket med…hold op hvor har vi bare et godt sammenhold i denne sport SECOND TO NONE.

Konklusionen er dog, at vi ikke smider flere penge efter Reebok og Tough Viking før der bliver strammet op, og lige nu er knuden så løs at den ikke kan holde sammen på noget som helst. Ærgeligt for konceptet, men mest ærgeligt for Reebok som vil tillade at deres brand får så dårligt et touchpoint….

/Jan