Så blev det tid for revanche. Reborn skulle rejse sig efter et skuffende event i 2015. Nye ejer, gode anmeldelser og masser af god race karma, lagde vores forventninger helt op på øverste hylde. Jack som nu står alene i spidsen for REBORN, havde igennem de seneste events på Sjælland formået at skabe et OCR koncept med flotte anmeldelser.
I samarbejde med den nye ledelse, fik Team Bear arrangeret et helt fyldt heat med masser af sultne bjørne. Vejret var med os, vandkoldt, blæsende og masser af nedbør. En perfekt ramme for et godt gensyn med det hårde terræn omkring fængslet. Konceptet og historien var den samme som året før. Dejligt at få disse temaløb med som et sjovt og underholdende alternativ til de mere traditionelle OCR events. Så længe det ikke slår plat på sporten, og holder en ren og udfordrende stil når det kommer til rute og forhindringer.
REBORN har rejst sig, gennemført god rute hvor vi blev pint med både fysiske og mentale udfordringer. Masser af koldt vand, mørke kloarkrør og hårdt terræn med en del bakker. De for os unødvendige forhindringer såsom strøm og løb i brakvand, var taget ud og skabte en helt anderledes og positiv oplevelse af at deltage i et reelt OCR løb – tak.
Med sig havde teamet bag konceptet medbragt en række nye forhindringer… større og lige så gennemført som nogle af de helt store løbsarrangører. Weaveren var helt igennem fantastisk, ligeledes var den høje 55 grader og 5,5 meter høje skråvæg der stod opstillet inde på den meget tilskuervenlige plads midt i fængselsgården. En ny ynglings var den lange og sindsyge hårde “dækforhindring”. Umiddelbart en meget simpel forhindring med en lang række dæk ophængt i forskellig højde, lidt som en tarzan/platinum rig fusion. Stor som en af de sidste forhindringer, hvor alt var iskoldt og grebsstyrken derfor var en kæmpe begrænsning.
Rigtig gode takter fra REBORN, tak for samarbejdet og tak for at I ER TILBAGE 😉
Leave a Reply
Be the First to Comment!