• Home
  • TEAM BEAR NEWS
  • Harbour Challenge Randers

Harbour Challenge Randers

14. August 2016 Leave a Comment Written by admin

Harbour Challenge Randers der udspringer fra Randers idrætsforening, tog sidste år første skridt i at arrangere OCR løb. Løbet der ikke var  hypet eller markedsført særligt meget på sociale medier og lign. havde maksdeltagelse på 500 mand. Med andre ord, et af de mindste løb vi endnu har deltaget i.

I år skulle det så vise sig, at Teamet bag HCR virkelig havde været helt fremme på tåspidserne i deres forberedelse. Allerede i dagene op til løbsafviklingen, blev der lagt teasere på på sociale medier. Alle viste et team der knoklede med at forberede nogle ret vilde og spetakulære forhindringer til os…. Det fik virkelig skabt noget energi og buzz, så vi kunne næsten ikke vente med at det skulle blive lørdag.

Fra teamet var det kun Michael og jeg der deltog. Vi startede fra Horsens i god tid, som vi plejer – 0830 afgang. Således havde vi både tid til at spise en hyggelig morgenmad sammen på turen op, men også tid til at lure lidt på løbsområdet før det blev vores tur. Vi ankom til pladsen ca. 2 timer før vores heat skulle starte og gik derfor en lang runde i havneområdet. Her tjekkede vi specielt de forhindringer der lå i vandet…. WOW, har var både et 30m + pendulsving fra en 5 meter høj platform ud i havnen, en waterslide på 10 m og en balancebro på 15-20 m. SHIT, de lå lige efter hinanden og krævede ikke blot at vi skulle i det kølige vand, man at vi  også skulle forvente at svømme ret mange meter i det MEGET strømfyldte havnevand…

Så var det nu, vi smuttede ned til startteltet som var første station på ruten. Denne var placeret helt ned til havnekanten og var sponseret af det lokale crossfit team. Inde i teltet var der opsat 15 romaskiner op, som alle skreg efter at bliver trukket en tur på 300m. Smart måde at starte et løb på, vi fik varmen i både arme og ben, uden at brænde for meget krudt af. Herefter gik det ud af teltet, to skridt og så et hop ned i det kolde vand for første gang på ruten. Med andre ord, var vi gennemblødte inden vi løb hen over startmåtterne… fedt!

Et par hurtige forhindringer såsom tunnelkravl, over vægforhindring, træk af bildæk op af havnen x2, som alle lå på rutens først 300 m… følte vi os varme. HCR var gode til at bruge det rå miljø på havnen til deres fordel, og brugte flere gange omgivelserne som naturlige forhindringer. For at nævne nogle få: Op på KÆMPE bunke flies/træspåner og løbe en tur, kravl under traktor/havnemaskine, løb igennem lokal kantine med bigballer der skulle forceres…. godt tænkt.

Efter ca. 1,5 km løb kom de 3 førnævnte “Water obstacles”. Den første var pendulsvinget fra en 5 meter platform. Fedt sus at gynge 30 meter igennem luften for så at ende med et fald på ca. 3 meter ned i havnebassinet… Personligt holdte jeg fast i rebet lidt for længe, hvilket resulterede at jeg ramte vandet med siden først… avs. Men vi var ikke landet helt hvor vi skulle, så en lille svømmetur ud til en bøje midt i havnen og så mod strømmen tilbage til havnekanten. “Hold op det var hårdt at svømme i den strøm”, sagde vi næsten i munden på hinanden da vi endelig kom op af stigen fra vandet – Men vi var slet slet ikke færdige med at svømme. Næste forhindring havde vi virkelig set frem til, waterslide på 10 meter. Slap af det var fedt, for enden af rampen lå en efterfølgende flyvetur på 8m ud og 2 m ned før vi ramte vandet, med det der føltes som 200 km/t ;-). Nå op på kajen igen, løbe 30 meter og tilbage ned i vandet. Her lå en “flimsy” pontonbro på 20 m som skulle overvindes. Det gyngede a h-til for hvert skridt, så kunsten var at holde farten godt oppe, for ikke at miste balancen. For enden et afsluttende hovedspring tilbage i vandet og en ny svømmetur på 40 m, igen imod strømmen. Endelig tilbage på havnekanten, med fast grund under de våde trailsko.

Resten af ruten var en god blanding af trailløb, løb på havnens område med små forventelige/kendte forhindringer hele vejen. Eneste forhindringer der er værd at fremhæve som lidt særlige, var monkeybar og sidewalls. Svømningen havde på dette tidspunkt suget en del saft og kraft ud af overkroppen, og vi klarede kun med nød og næppe monkeybaren som samtidig var plask våd. Sidewall var et mareridt, vi nåede væg 2 ud af tre, inden vi begge måtte kapitulere og glide ned. ØVVVVV strafrunde som må have kostet os 3-4 min totalt.

Ved mål var der sat 6 forhindringer op i et stort område dækket af et tykt lag strandsand. 3 af dem var tønder der var spændt op i en slags kraftig “gardinstang” som man skulle presse sig under. Det var hårdere end forventet, da der kun lige nøjagtigt var plads til at vi kunne klemme os under. Så var der 2 x 4-step stige og en kravleforhindring under rafteplanker. Meget lav frihøjde og en længde på 20 m i vådt og løst sand, sugede lige præcis de sidste krafter ud  af kroppen. Uheldigvis vrikkede jeg rundt 20 m før mål, da jeg blev distraheret af et tilråb fra en ven blandt tilskuerne… av. Men vi kom igennem, og skal helt sikkert være med igen næste år – Det løb er bare alle pengene værd.

Skærmbillede 2016-08-14 kl. 14.02.58

 

TEAM BEAR NEWS
Nordic Race Hasle bakker 2016 – Anmeldelse
Xtreme mandehørm – prerun race

Leave a Reply

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpdiscuz_captcharefresh

avatar
wpdiscuz_captcharefresh

wpDiscuz

Upcoming OCR:

no event

Recent Posts

  • Bliv en del af Team Bear
  • TOUGHEST MALMØ 2017
  • TOUGH BEARS
  • REBORN – Prison break Horsens
  • Nordic Race Silkeborg

Recent Comments

    Archives

    evolve theme by Theme4Press  •  Powered by WordPress